TILGÆNGELIGHED, OPLEVELSER OG FORMIDLING 

Bestyrelsens handlingsplan: Søhøjlandsprojektet

Økomuseets hidtil mest omfattende projektarbejde har været "Søhøjlands-projektet". Projektet handler om oplevelser, tilgængelighed og formidling i Søhøjlandet. Målet med projektet var at skabe et overblik over de eksisterende forhold inden for natur og kulturmiljøer, oplevelser, tilgængelighed og formidling i området. Ud over en sådan kortlægning skulle projektet afdække styrker og svagheder og fremlægge et forslag til en fremtidig struktur.

Projektet blev afsluttet med en rapport, som peger på en række anvisninger og forslag til indsatsområder. Økomuseets bestyrelse har besluttet, at denne afrapportering af Søhøjlandsprojektet skal fungere som bestyrelsens handlingsplan. 

Aflevering
Arbejdsgruppens formand skovridder Niels Juhl Bundgaard Jensen, Silkeborg Statsskovdistrikt, ved afleveringen til projektets tilskudsgivere. Foto: Bendt Nielsen  
Pressemøde
Pressemøde på Klostermølle om Søhøjlandsprojektet. Foto: Bendt Nielsen 

Afrapporteringen er et idékatalog over mulige, relevante indsatsområder og projektemner samt en række bud på, hvordan man kan komme videre med arbejdet i praksis. Afrapporteringen blev afleveret til tilskudsgiverne i sept. 2005, og er siden fremsendt til Økomuseumsrådets medlemmer og en lang række interessenter.

Udgangspunktet for økomuseets arbejde byggede på frivillighed. Bestyrelsen finder det vigtigt, at også det fremtidige arbejde bygger på en positive interesse blandt de involverede parter for at tilslutte sig samarbejdet og iværksætte fælles projekter.

Søhøjlandsprojektet skabte et fint samarbejde og stor enighed i arbejdsgruppen, og skabte dermed et godt grundlag for at komme videre med nye konkrete projekter. Afrapporteringen og baggrundsmaterialet kan downloades her fra hjemmesiden:

Baggrund: Arbejdsgruppen bag Søhøjlandsprojektet blev nedsat i august 2004 under ledelse af statsskovrider Niels Juhl Bundgaard Jensen, Silkeborg Statsskovdistrikt. Gruppen fik en bred sammensætning bestående af repræsentanter for myndigheder, Friluftsrådet, turismen, land- og skovbrug samt byerhverv.

Søhøjlandets Økomuseum fik oprindeligt bevilget midlerne til forprojektet og går videre med at realisere projektets anbefalinger og modne projektidéerne hen ad vejen. Midlerne blev bevilget af Skov- og Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Østjyllands Turistudviklingsfond (det nuværende Midtjysk Turisme), Vejle og Århus Amter samt Skanderborg, Ry, Brædstrup og Them Kommuner.

Arbejdsgruppen bestod af:

1 repr. for Skov- og Naturstyrelsen v. skovrideren for Silkeborg Statsskovdistrikt (formand):
Niels Bundgaard, Silkeborg Statsskovdistrikt

2 faglige repræsentanter for hhv. Århus og Vejle Amter:
Hans Jørgen Hvideland, Vejle Amt
Torben Herborg, Århus Amt

4 faglige repr. for hhv. Ry, Skanderborg, Brædstrup og Them Kommuner:
Susanne Skårup, Ry
Lene Hau Hansen, Skanderborg
Benny Kaas, Brædstrup
Stig Madsen, Them

1 faglig repr. for turismen:
Liselotte Nis-Hanssen, Ry Turistbureau

1 repr. for det private skovbrug:
Peter Busck, Rye Nørskov Gods

1 repr. for det private landbrug:
Marie Gramstrup, Landbrugets Samfundskontakt

1 repr. for byerhvervene:
Per Kristensen, Brædstrup Fjernvarmeværk

1 repr. for institutionerne i Søhøjlandets Økomuseum:
Helle Reinholdt, Skanderborg Museum

1 repr. for Friluftsrådet:
Ove Gasbjerg, Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole  

  

søndag d. 5. september 2010
Oplev Søhøjlandet, Klostervej 3, 8680 Ry, Tlf. 86696600 - kontakt@ecomuseum.dk